Spørgsmål / Svar

001. Hvorfor vælge Ø2 Juice?

Du skal vælge Ø2 Juice fordi du får du alle de sundhedsmæssige fordele, som økologisk, koldpresset juice giver, men du slipper for selv at stå i køkkenet og du slipper for at skulle fragte eller afhente noget som helst. Vi leverer nemlig din friskpressede juice 1-5 gange om ugen direkte til dit skrivebord på din arbejdsplads og juicen bliver på den måde en fast del af din hverdag. 

Ø2 er et helt igennem rent produkt af højeste kvalitet. Ingen tilsætningsstoffer, ingen E-numre, ingen pasteurisering. Intet andet end råvarernes egen saft og egenskaber. 

Med Ø2 kan du kickstarte din morgen på en sund og lækker måde, og du får et alternativ (eller et supplement) til morgenkaffen. Ø2 er også det sunde alternativ, når sukkertrangen dukker op over middag. Du giver din krop og hjerne et natuligt boost med vitaminer, mineraler og enzymer. 

Flere undersøgelser viser, at langt de fleste af os gerne vil være sundere. Men med en travl hverdag med arbejde, familie, venner og hobbyer har vi det med at nedprioritere netop sundhed i vores planlægning. Det vil vi gerne lave om på. Ø2 tilbyder derfor et juiceabonnement uden besvær, som er nemt at bruge og få noget ud af. Vi er kun ét par klik væk, også hvis du opsiger. 

Vores juice er primært baseret på grøntsager med et twist af frugt for den varierende smagsoplevelse: 80 procent grøntsager og 20 procent frugt. I samarbejde med Diætisthuset sammensætter vi vores juice efter årstiden. Det gør vi for at sikre at vores juice indeholder de nødvendige vitaminer og mineraler, du og din krop har brug for.

 

002. Hvorfor koldpresset?

Fordi udgangspunktet i vores koncept er kvalitet. Vores mission er, aldrig at gå på kompromis. Vi vælger nøje og med omhu hver detalje i vores værdikæde, og derfor producerer vi koldpresset juice med en slowjuicer af høj kvalitet.

En slowjuicer kører normalt med omkring 40-75 omdrejninger i minuttet, der i modsætning til normale centrifuger kører omkring 8.000-14.000 omdrejninger i minuttet. Den langsomme kværning sikrer, at grøntsager og frugt bibeholder omkring 95 procent af deres gode egenskaber og indhold i form af næringsstoffer, vitaminer, mineraler og enzymer.

Resultatet er sund og nærende juice, der smager af mere og har længere holdbarhed uden brug af tilsætningsstoffer.

 

003. Hvorfor økologisk?

Fordi vi ønsker kvalitet. Både for vores kunder, juice, naturen og miljøet. Vi kræver rene, naturlige og friske råvarer uden kemiske sprøjtemidler og kunstgødning. Råvarerne har fået lov at gro på naturlig, økologisk vis, og dermed sikrer vi sundere juice. 

Økologi er: 

  • Råvarer uden rester af sprøjtemidler
  • Fødevarer med mere naturlig smag
  • Bedre forhold til natur og miljø  
  • Godt for vores grundvand  
  • Sundt for dig og naturen  
  • Lokalt produceret  
  • Bæredygtigt  

 

004. Hvor længe kan juicen holde sig?

Vores hensigt er, at du drikker din juice samme dag, du får den leveret på kontoret, så du optager flest mulige næringsstoffer og får det maksimale ud af juicen. Det er netop derfor, at vi leverer juice hver eneste morgen i stedet for (eksempelvis) 1 gang om ugen.

Selvom koldpresset juice kan holde sig i op til tre dage, er det ikke ensbetydende med at kvaliteten bibeholdes. Vi gør ikke brug af tilsætningsstoffer, da vi ønsker et naturligt og rent produkt. 

Samtidig tager vi bæredygtigt ansvar for miljøet og mindsker mad- og fødevarespild, idet vi ikke producerer mere juice, end der bestilles.

 

005. Hvor mange forskellige slags juice kan jeg forvente at få?

Vi differentier vores juicekollektioner fra sæson til sæson. Derfor har vi fire kollektioner om året, som bygger på årstiderne: 

  • Vinter 
  • Forår   
  • Sommer   
  • Efterår  
Det gør vi for at være så bæredygtige som muligt. Vi bruger de råvarer, som naturen og årstiden så vidt som muligt giver os. Dermed sikrer vi også, at du får de nødvendige vitaminer og mineraler til at stå imod årstidernes strabadser – sol, vind, sne, regn, varme og kulde. For eksempel sætter vi ekstra kræfter på immunforsvaret om vinteren, så du forhåbentlig kan  komme igennem den med færre sygedage, og til sommer sætter vi fokus på afgiftning efter de mange grillaftener og måske ekstra vin på terrassen. 


Samtidig har vi på hver kollektion underkategorier, som går igen uge for uge. Vores juice er kombineret, så den både passer til årstid og underkategori. 

Det vil sige, at vi sammensætter din juice til at gavne forskellige aspekter såsom:

  • Energi 
  • Immunforsvar
  • Afgiftning ( detox )
  • Fordøjelse
  • Hud  

Det betyder, at du i dit abonnement får forskellige slags juice fra gang til gang, så du i abonnementsperioden får en kombination og variation af vitaminer og mineraler, som forkæler og styrker din krop og hjerne. 

Og husk: Vi koldpresser vores juice samme morgen som du modtager den. 

  

006. Er Ø2 et bæredygtigt koncept?

Bæredygtighed er kernen i Ø2-konceptet og dermed også den største drivkraft i vores beslutninger. Vi stræber efter at give os og miljøet de bedste muligheder. Det ansvar tager vi alvorligt i alt, hvad vi gør.  

Vi ønsker at give vores glasflasker et nyt liv. Derfor donerer vi vores flasker til kunstnere, som enten laver nye glasprodukter, eller integrerer dem i et andet kunstværk. Samtidig er anvendelse af glasflasker langt mere bæredygtigt end plastik hvis de afleveres det korrekte sted – derfor har vi brug for din hjælp til at lukke cirklen. Du må meget gerne tage din flaske med hjem, bruge den som vase eller andet – bare de afleveres til genbrug senere.

Du kan læse mere om hvor du kan aflevere dine flasker, hvis du selv tager dem med hjem her. Husk at vi meget gerne vil tage flaskerne med og sørge for, at de får et nyt liv. 

Bæredygtigheden har haft en altafgørende påvirkning i valget af økologi, brug af lokale landmænd (så vidt det er muligt), emballagen og sammensætning af vores juice, da vi tager udgangspunkt i hvad naturen giver os. 

 

007. Hvor kommer de økologiske råvarer fra?

Vi støtter først og fremmest de danske økologiske landmænd og handler med dem så vidt, det overhovedet er muligt. Der er dog nogle måneder om året (maj, juni og juli), hvor det danske vejr begrænser produktionen af råvarer, så vi supplerer med udenlandske råvarer – økologiske, naturligvis.

 

008. Hvorfor er Ø2 dyrere end juice fra supermarkedet?

Vi lægger ikke skjul, på at vores juice er dyrere end konventionel friskpresset juice eller økologisk fabriksjuice.

Vi ønsker ikke at konkurrere på pris, fordi vi prioriterer at tilbyde den daglige levering af juicen som en del af prisen – og fordi vi prioriterer at producere juice af ekstraordinær høje kvalitet.

 

009. Hvordan fungerer abonnementet?

Der findes tre forskellige slags abonnementer: 

Ø2 FIX 

Ø2 LUX

Ø2 REX

Bestil dit abonnement i dag. Det er meget nemt:  

1. Opret dig som kunde 
2. Vælg det abonnement, der passer dig. 
3. Vælg leveringsdag(e). 
4. Vælg din arbejdsplads fra listen. 

Læs vores handelsbetingelser, hvis du vil vide mere om abonnementer, hvordan du afmelder osv. 

 

010. Hvordan fungerer leveringen?

For at bestille skal du blot tilføje abonnementet til indkøbskurven og derefter gå til betalingen. 

I vores betalingsflow vil du opdage, at du skal vælge leveringssted. Her skal du finde netop din arbejdsplads på listen. En del af Ø2 konceptet er nemlig at vi allerede har aftalt med din arbejdsplads, at vi må have lov til at komme ind med din juice og at vi på den måde bliver en fast gæst i huset.

Hvis ikke din arbejdsplads er på listen, er det desværre fordi vi endnu ikke tilbyder at levere dertil. Er det tilfældet vil det være en stor hjælp for os, at du kontakter os på email info@oe2juice.dk eller telefon +45 20 345 145. Så vil vi gå i gang med at sætte en aftale op med din arbejdsplads hurtigst muligt. 

Leveringen sker på den eller de dage, du ønsker det og vi afleverer altid juicen i tidsrummet 8.00 - 9.00 om morgenen. Du behøver naturligvis ikke selv at være til stede for at tage imod, det er netop pointen med vores koncept, at vi kan komme ind og stille juicen til dig, så du har den, når du har lyst til at drikke den i løbet af formiddagen eller senere.

Juicen leveres i en kølekasse, som holder den kold resten af dagen, så du behøver ikke finde plads i køleskabet, hvis ikke du drikker den med det samme.

Hav i betragtning, at koldpresset juice kan holde sig i op til 3 dage i køleskabet, dog anbefaler vi at de drikkes kort efter levering. 

 

011. Har Ø2 samarbejdspartnere?

Vi støtter Danmarks Naturfredsforening og Økologisk Landsforening. Kender du andre organisationer, der fremmer bæredygtighed og økologi, så giv os gerne et tip.  

Det er begrænset, hvor meget madspild vi har, men det juice der bliver tilovers i produktionen, donerer vi til Kirkens Korshær. Vi arbejder på en mere permanent løsning til genanvendelse af øvrige restprodukter. Hvis du kender nogen, som kan gøre noget helt unikt med det, så sig endelig til.

012. Allergier

Alle vores juicer er glutenfri og indeholder ingen tilsætningsstoffer. Kun 80 % grøntsager og 20 % frugt, heller ingen isterninger.

Vi gør opmærksom på, at vi i nogle tilfælde, i meget begrænset tilfælde, kan gøre brug af grøntsager og frugter fra allergenlisten, i vores tilfælde produkter på basis af selleri. Dog vil vi markere det tydeligt, når disse ingredienser indgår i juicen. Det vil være tydeligt på vores hjemmeside under juice program ( klik her ) samt når juicen bliver leveret. Vi opfordrer til at holde øje med følgeseddel og juice programmet, hvis du er særlig overfølsom for en grøntsag eller frugt. 

Er du interesseret i at læse mere om allergenlisten, så læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside her.